41-årig tidligere Arsenal-helt bekendtgører comeback

41-årig tidligere Arsenal-helt bekendtgører comeback

2046
0
DEL

Arsenal-helten Sylvain Wiltord har bekendtgjort, at han vil gøre comeback som fodboldspiller. Den 41-årige franskmand har på sin Twitter-konto bekendtgjort, at han altså vender tilbage til sporten.

Det var som sagt et opslag på Wiltords Twitter-konto, som var første led i det storslåede comeback, som han selv udtrykker det. Andet led bliver en nært forestående pressekonference, hvor sløret sandsynligvis vil blive løftet mere.

– Efter nøje overvejelse har jeg besluttet, at jeg vil foretage mit storslåede comeback.

– Vær opmærksomme den 20. april, hvor jeg afholder pressekonference.

Det er dermed uklart, hvornår det storslåede comeback vil finde sted, men sløret vil som sagt nok blive løftet en anelse mere til pressekonferencen, der altså vil finde sted den 20. april.

En af grundene til, at Wiltord altid vil have en plads i hjertet på mange Arsenal-fans er, at han scorede sejrsmålet på Old Trafford imod Manchester United, hvilket sikrede Arsenal Premier League-titlen i 2002.

Wiltord sluttede sig til Arsenal i 2000 og vandt to Premier League-titler og FA Cups før han vendte tilbage Frankrig i 2004. Derefter vandt han endnu tre franske liga-titler med Lyon.

Årets franske fodboldspiller fra 1999 lagde støvlerne på hylden i 2012, hvor han havde tilbragt en sæson hos franske Nantes. Nu har han altså, her fire år senere, tilsyneladende besluttet at give sin karriere kunstigt åndedræt.

Wiltords sportslige højdepunkt var uden tvivl, at han var en vigtig del af det franske landshold, der vandt EM i 2000.

Han scorede ydermere udligningen efter 93 minutters spil i finalen imod Italien. Herefter scorede David Trezeguet det såkaldte Golden Goal, der altså gjorde Frankrig til verdensmestre i 1998.

INGEN KOMMENTARER