Zlatans agent afslører: Disse klubber har budt på verdensstjernen

Zlatans agent afslører: Disse klubber har budt på verdensstjernen

1900
0
DEL

Til sommer bliver Zlatan Ibrahimovic transferfri, hvilket har fået de fleste store klubber i Europa til at henvende sig til Zlatans agent, Mino Raiola. 

Svenske Zlatan Ibrahimovic er 34 år, og har kontraktudløb med sin franske klub Paris-Saint Germain til sommer. Umiddelbart en situation der ville være svær for de fleste fodboldspillere. Men ikke for Zlatan, der ifølge hans agent svømmer i kontrakttilbud.

Således løfter Zlatans agent, Mino Raiola, lidt af sløret for, hvilke klubber der har henvendt sig i forhold til svenskerens situation.

Læs også: Sunderland fyrer forsvarsspiller: Udelukket fra fodbold i 12 måneder

– Han har tilbud fra hvert kontinent, men det er for tidligt at sige noget endeligt, siger Raiola til italienske Gazetta World.

I samme ombæring fortæller Raiola, at der især er stor interesse fra Italien, hvor Zlatan tidligere har optrådt for klubberne Inter, AC Milan og Juventus.

– Alle hold har afgivet bud – Selv Napoli.  Inter har også budt, men det er ikke helt klart, hvad præsidenten Erick Thohirs planer er, fortæller Raiola.

Udover Italien er Zlatan blevet rygtet til flere engelske Premier League-klubber, og faktisk er der kun én storklub i England, der ikke har henvendt sig endnu.

Læs også: Agent: Pogba ville være glad, hvis hans ophold blev forlænget

– Udover Manchester City, der får Pep Guardiola som manager, så har alle de store klubber banket på vores dør, siger Mino Raiola.

Selvom Zlatan ikke mangler bejlere, så understreger Raiola i interviewets slutning, at det fortsat er en mulighed for Zlatan at forlænge sit ophold med PSG.

INGEN KOMMENTARER