Agger erkender fejl: Må losse Schmeichel ned om nødvendigt

Agger erkender fejl: Må losse Schmeichel ned om nødvendigt

2729
0
DEL

Daniel Agger erkender, at han begik en fejl, som førte til mål i tirsdagens landskamp mod Skotland. Han og Schmeichel gik fejl af hinanden, men han påtager sig det fulde ansvar. 

Danmark tabte skuffende med 1-0 i en testkamp i Glasgow tirsdag aften på et bizart mål, hvor landsholdskaptajnen Daniel Agger ventede på, at Kasper Schmeichel kom ud og tog sig af bolden. I stedet kunne Matt Ritchie spadsere let forbi og sparke bolden i mål.

På de efterfølgende tv-billeder kunne man – vurderet ud fra to to danske profilers kropssprog, råben og skrigen – godt være i tvivl om, hvem der egentlig ville påtage sig ansvaret. Nu gør Daniel Agger det dog.

– Vi misforstår hinanden. Jeg misforstår Schmeichel fuldstændig. I det jeg kigger op, er han på vej ud af sit mål, og jeg tror, han kommer ud og losser den væk. Skal der placeres et ansvar, må jeg tage det, siger Agger ifølge bold.dk.

– Jeg skal losse bolden væk, og hvis han kommer ud og også sparker til den, må jeg tage ham med. Det sker i fodbold nogle gange. Man må acceptere, der bliver taget fat i disse episoder, når de koster mål. I kampen påvirkede det mig ikke, jeg kom videre, men mål afgør fodboldkampe, forklarer landsholdskaptajnen og forklarer det efterfølgende skænderi med Schmeichel:

Læs også: Haugaard inden mulig Premier League-debut: Jeg er pivklar

– Tændingen er der, og den skal også være der. Havde der ikke været noget, havde jeg først været urolig. Jeg mente noget, han mente noget andet, og så kommer der nogle ord ud, og efter det var der ingenting.

Daniel Agger mener, at Danmark burde have fået minimum uafgjort med de chancer, de trods alt tilspillede sig.

– Det, vi manglede i dag, var måske de sidste afgørende afleveringer og selvfølgelig at prikke den ind, når vi får chancen. Den hoppede og dansede på stregen nogle gange, forklarer Agger og fortsætter:

Læs også: Afsløring: Klopp var babysitter for Hummels

– Det var en kamp, vi ikke burde have tabt. Det kan godt være, vi ikke skulle have vundet den, men vi skulle i hvert fald have uafgjort. Men når man ikke kan få den ind over stregen, er det kampe som disse, man er nødt til at spille 0-0. Det handler om fejl, aftaler og sådan noget, som skal være på plads.

Tirsdagens kamp i Glasgow var nummer 75 som landsholdsspiller for Daniel Aggers vedkommende. Brøndby-ikonet blev skiftet ud med en halv time igen, og kampen vil han formentlig bare gerne glemme hurtigst muligt.

Læs også: Agger-koks koster landsholdsnederlag i Glasgow

INGEN KOMMENTARER