Brøndby måtte dele med Esbjerg i rodet affære på Vestegnen

Brøndby måtte dele med Esbjerg i rodet affære på Vestegnen

1233
0
DEL

Brøndby IF måtte her til aften dele point med Esbjerg i en rodet og lidt kedelig nulløsning. 

De fremmødte på Brøndby Stadion fik søndag fornøjelsen af at få gensyn med profiler som Rodolph Austin og Daniel Agger, men det blev aldrig den forestilling, de blågule tilhængere havde håbet.

Kampen startede dog med lyn og torden, og allerede to minutter inde i opgøret tilfaldt en kæmpe chance Esbjergs Lasse Riise, men offensivspilleren måtte se sin afslutning gå snært forbi Frederik Rønnows mål.

25 minutter inde i opgøret var det så hjemmeholdets tur til at true, da Teemu Pukki satte en chance op til Brøndbys nye offensivhåb David Boysen, men den flamboyante kantspiller sparkede i sidenettet.

De to chancer i hver sin ende var faktisk de to eneste i hele første halvleg, der for alvor var værd at skrive hjem om, og efter pausen blev det desværre ikke meget bedre.

Brøndby lagde fornuftigt for land fra anden halvlegs start, men det blev aldrig for alvor farligt.

Med en halv time igen måtte Esbjerg-keeperen Jeppe Højbjerg hive en hurtig refleksredning ud af ærmet, da Daniel Agger fik afsluttet efter et hjørnespark.

Den sidste halve time blev noget rodet, og spillet var præget af den mindre gode bane.

Kampen løb ud i sandet, og de to hold måtte dele ved porten, da der stod 0-0 på måltavlen efter sidste fløjt.

INGEN KOMMENTARER