Brøndby-profil ovenpå derby-nederlag: Vi har ikke læst på vores lektie

Brøndby-profil ovenpå derby-nederlag: Vi har ikke læst på vores lektie

1819
0
DEL

David Boysen mener ikke, at Brøndby-holdet har læst godt nok på lektien til søndagens derby. Han følte, at F.C. København var de blågule overlegne.

Brøndby IF kæmpede bragt, men tabte med 2-0 til ærkerivalerne fra F.C. København søndag aften i Telia Parken.

En af de spillere, der underpræsterede, må siges at være David Boysen, der ikke gjorde meget væsen af sig offensivt.

Den tidligere 1. divisionsspiller var da også skuffet efter kampen, som i hans optik blev domineret af F.C. København. De hvidblusede var generelt de blågule overlegne efter hans vurdering, og det kunne måske hænge sammen med, at man i Brøndby-lejren ikke havde fået læst godt nok på lektien.

– Jeg synes ikke, vi har læst på vores lektie. Jeg synes, de var os overlegne i dag, erkender David Boysen overfor TV3+ efter kampen.

Læs også: Karakterbog: F.C. København – Brøndby IF

– Vi kæmper og slås, men vi har det svært. De har læst mig og holdet bedre i dag, og jeg spillede ikke en god kamp, tilføjer den flamboyante kantspiller, som ikke bed fra sig mange gange i søndagens derby.

Brøndby IF får dog chance for hævn allerede på onsdag, når F.C. København gæster Vestegnen i andet pokalsemifinaleopgør. Boysen og co. har et godt udgangspunkt med 1-1 i det omvendte opgør.

Læs også: Agger erkender: FCK var skarpere end os på de afgørende parametre

INGEN KOMMENTARER