Brøndbys nye strategi: Stryger guldmålsætning for 2018 – flere talenter skal i...

Brøndbys nye strategi: Stryger guldmålsætning for 2018 – flere talenter skal i spil

1840
0
DEL

Brøndby IF har som varslet fremlagt en ny strategi. Nu nedjusterer de blågule, og målsætningen om guld senest i 2018 stryges, ligesom der skal sættes større fokus på fremtiden og unge talenter.

Brøndby IF skulle have afholdt generalforsamling i dag, men grundet en procedurefejl udskydes den til næste måned.

Ledelsen har dog som lovet fremlagt den nye strategiplan for klubbens fremtid, og der er et par bemærkelsesværdige ændringer.

Den mest gennemgribende ændring er, at man stryger målsætningen om at vinde mesterskabet senest i år 2018. De blågule har dog fortsat ambitionen om at vinde Danmarksmesterksabet, men det er ikke noget, man kalkulerer med.

– Vores ambition er stadig at vinde mesterskabet, men vi vil gøre det på en bæredygtig måde, siger administrerende direktør Jesper Jørgensen på pressemødet.

– Hvis vi skal være lidt troværdige, må vi kigge ud over resultatet og potentialet, er det ikke, fordi vi ikke blev nummer et de foregående år. Resultaterne har været der i forhold til visionen, men det er potentialet i forhold til at nå målet næste sæson, at det ser sværere ud. Derfor har vi valgt at revurdere strategien, siger Troels Bech.

Den nye strategi går under navnet ‘6.4’. Referencen er ikke blot klubbens stiftelsesår, men at Brøndby IF fremadrettet arbejder ud fra 6 strategiske fokusområder, der løber over to perioder á 4 år, der skal bringe Brøndby IF tilbage som en troværdig fodboldklub med et stærkt fællesskab.

Brøndby følger i deres nye strategi følgende retningslinjer:

2016 – 2019: Bæredygtig udvikling
– Brøndby IF skal hvert år opnå en sportslig placering i Superligaens mesterskabsslutspil
– Brøndby IF skal udbygge troværdigheden
– Brøndby IF skal forstærke fællesskabet
– Brøndby IF skal opnå økonomisk ligevægt i slutningen af perioden (2019) og samtidig reducere den rentebærende gæld med minimum 8 mio. kr. pr. år

2020 -2023: Styrkelse af bæredygtigt fundament
– Brøndby IF’s sportslige resultater sikrer europæiske kampe hver sæson
– Brøndby IF skal have en høj troværdighed
– Brøndby IF skal have et meget stærkt fællesskab
– Brøndby IF skal fortsat være i økonomisk ligevægt og samtidig reducere den rentebærende gæld med minimum 8 mio. kr. pr. år, således at Brøndby IF ved udgangen af 2023 maksimalt har en rentebærende gæld på 20 mio. kr.

De 6 strategiske fokusområder er kort ridset op:
• Stærk presfodbold
• Bedste talentakademi
• Fælles udvikling af mennesker
• Mest engagerede fans
• Høj tilfredshed i partnerskaber
• Digitalisering

Brøndby har fortsat en ambition om at tilvejebringe talentmassen i klubben. 50 procent af seniortruppen skal således gerne bestå af spillere, der er skolet i Brøndby Masterclass, mens de skal stå for 20 procent af al samlet spilletid for Brøndby IF i Alka Superligaen.

INGEN KOMMENTARER