Juventus har Pellegrini i kikkerten som Allegri-afløser

Juventus har Pellegrini i kikkerten som Allegri-afløser

1228
0
DEL

Når Manuel Pellegrini til sommer er fortid i Manchester City, kan chilenerens trænerkarriere fortsætte i støvlelandet hos de italienske mestre i skikkelse af Juventus. Dette melder kilder til ESPN. 

Efter en meget sløj sæsonstart i Torino-klubben har Massimiliano Allegri for alvor formået at hive sit Juventus-mandskab op af sølet. I fredagens uafgjorte kamp mod Bologna sluttede således en imponerende stime på 15 sejre i træk, hvilket placerer dem på Serie As førsteplads.

Fornemme resultater som disse har angiveligt vakt interesse i Chelsea, der leder med lys og lygte efter en langtidsafløser på trænerposten efter, at José Mourinho forlod The Blues i december sidste år.

Selvom den tidligere Juve-træner, Antonio Conte, er favorit til at overtage London-klubbens trænersæde meldes Allegri også som en kandidat til posten.

I fald den tidligere Milan-træner fortsætter sin trænerkarriere hos de engelske mestre, har hans nuværende arbejdsgiver valgt allerede nu at kigge sig efter hans afløser. Dette erfarer kilder til ESPN.

Valget er således faldet på Manuel Pellegrini, der fremhæves grundet hans tekniske trænerfærdigheder samt den måde hvorpå han arbejder med truppen.

Rygterne, der sender Allegri til Chelsea er dog på det seneste aftaget i styrke og en af italienerens repræsentanter, Gioavanni Branchini, sagde således i mandags, at han regnede med, at hans klient blev i Torino.

INGEN KOMMENTARER