LvG usikker på sin fremtid i Manchester United: Bestyrelsen må evaluere efter...

LvG usikker på sin fremtid i Manchester United: Bestyrelsen må evaluere efter sæsonen

922
0
DEL

Manchester Uniteds udskældte manager Louis van Gaal ved endnu ikke, om han er i klubben efter sommerferien. Sæsonen skal først spilles færdig, før man kan evaluere, lyder det fra hollænderen. 

De fleste, der følger Manchester United, både håber og tror, at tiden med Louis van Gaal i managersædet på Old Trafford er slut efter indeværende sæson.

Lige nu vil hovedpersonen selv ikke spekulere i, om han stadig er Manchester United-manager, når der tages hul på 2016/17-udgaven af Premier League. Dertil kender man ikke det endelige udfald af holdets sæsonpræstationer, mener han.

– Det kan jeg ikke sige, fordi bestyrelsen skal evaluere på resultaterne i år og finde ud af, hvad de skal gøre. Det er normalt, synes jeg.

– Jeg kan ikke spå om det, når jeg ikke kender det endelige resultat. Først skal man se på realiteterne, – det har jeg altid sagt. Man kender kun resultaterne, titlerne og de Champions League-givende pladser den 15. maj (sidste spilledag i Premier League, red.).

Læs også: Dortmund-stopper ramt af blodprop

– Man skal også vurdere efter de forhold, jeg har arbejdet under i denne sæson. Jeg er en rationel person. Jeg ved, at en Manchester United-manager skal vinde noget, men det arbejdet jeg fortsat på, forklarer Louis van Gaal ifølge Manchester Evening News.

Louis van Gaal kan heller ikke forholde sig til, hvorvidt han ville være overrasket, hvis han fortsætter som manager i Manchester United efter sæsonen.

– Det kan jeg igen ikke sige noget om, fordi jeg ikke ved, hvad der kommer til at ske i de næste otte kampe. Man kan kun evaluere, når man har det endelige resultat. Lige nu kan hverken jeg eller bestyrelsen sige noget om det, fordi vi først skal spille kampene.

Manchester Uniteds helt store fokus som fodboldklub er at komme i top-fire og dermed sikre sig kvalifikationen til Champions League, men som person ønsker Louis van Gaal at få noget sølvtøj i pokalskabet, og det kan han sikre i FA Cuppen, hvor De Røde Djævle er nået helt frem til kvartfinalen og skal ud i en omkamp mod West Ham, som man kun fik 1-1 med hjemme på Old Trafford.

– For klubben er det langt vigtigere at komme i top-fire, men som person ønsker jeg at vinde et trofæ, siger Louis van Gaal.

FA Cup-kampen mod West Ham afvikles d. 13. april på Upton Park.

Læs også: Ukrainsk stjerne: Jeg agter at skifte til Premier League i år

INGEN KOMMENTARER