Pusic før lokalbrag: Det er en meget stor og speciel kamp

Pusic før lokalbrag: Det er en meget stor og speciel kamp

1078
0
DEL

Martin Pusic ser frem til lokalbraget mod Viborg fredag aften og håber på revanche efter 4-2-nederlaget i efteråret.

FC Midtjyllands topscorer Martin Pusic glæder sig til derbyet mod Viborg, der spilles senere i dag, og giver en status på holdet:

– Vi har det godt. Vi spillede en god kamp mod Brøndby, så vi kommer med pæn stor selvtillid, siger Pusic til bold.dk og tilføjer om holdets øjeblikkelig tilstand:

– Når vi taber kampe, så snakker folk om, hvor dårlige vi er. Når vi vinder, hylder de os. Det er vigtigt for os i truppen, at vi formår at holde fokus på vores præstationer fra kamp til kamp.

Læs også: Sportslig afstraffelse: Viborg vrager Wichmann efter klammeri i byen

– Jeg har forstået, hvad det handler om. Det er en meget stor og speciel kamp for klubben og ikke mindst for fansene. Der er mange følelser involveret. Jeg har kun været i Danmark i to år, så nogle af de andre ved mere om det end mig, men jeg ved så meget, at jeg skal have fokus på at spille en god kamp. Som jeg altid har.

Viborg vandt i efteråret 4-2 i Herning i holdenes seneste møde, men det er ikke noget Pusic tænker over:

– Vi har ikke snakket så meget om den kamp. De havde en god dag, og vi havde en dårlig. Sådan er det i fodbold. Der skal ikke meget til.

– Men jeg synes, vi har et bedre hold end dem. Hvis alle spiller op til deres bedste og arbejder hårdt for holdet, så har vi gode muligheder for at tage alle pointene, siger Pusic.

Kampen spilles på Viborg Stadion klokken 18:00.

INGEN KOMMENTARER