Schwartz efter Brøndby-exit: Glad for at være kommet videre

Schwartz efter Brøndby-exit: Glad for at være kommet videre

1463
0
DEL

Ronnie Schwartz er glad for at være kommet videre til Esbjerg. Det var bedst for begge parter, mener angriberen. 

Brøndby IF fik aldrig gang i Ronnie Schwartz, som også følte sig forkert benyttet, når han blev placeret ude på en kant.

Det mindre gode efterår tog man konsekvensen af ved at ophæve lejekontrakten, og i stedet blev Schwartz sendt videre til Esbjerg, hvor han har fået en rigtig fornuftig start.

I søndags mødte Ronnie Schwartz så sine gamle holdkammerater igen, da Esbjerg gæstede Brøndby Stadion. Kampen endte 0-0 efter en chancefattig og rodet affære.

Efter kampen udtalte den tidligere Randers-bomber, at han var glad for at være kommet videre.

– Jeg føler ikke, at jeg skulle bevise noget i forhold til Brøndby. Jeg er glad for, at jeg er kommet videre, siger han til Ekstra Bladet og fortsætter:
– Og hvis de gerne ville have beholdt mig, så havde de nok sagt nej til at sende mig af sted til Esbjerg. Så jeg tror, det var det bedste for begge parter.
26-årige Ronnie Schwartz scorede fire gange for Brøndby i løbet af efteråret.

INGEN KOMMENTARER