Er Van Gaal glemt fra United-promovideo med vilje?

Er Van Gaal glemt fra United-promovideo med vilje?

649
0
DEL

I en promoveringsvideo for Manchester Uniteds sommertur til USA og Kina optræder mange prominente United-navne – bare ikke Louis Van Gaal. 

Til sommer rejser Manchester United vanen tro på en jordomrejse i forbindelse med holdets pre-season.

Til en sådan begivenhed hører sig en promoveringsvideo for de spillere og trænere der medvirker på turen. Således optræder spillere som Memphis Depay, Wayne Rooney, Juan Mata, David De Gea, Antony Martial og Marcus Rashford og mange andre i videoen. Men der er ingen Louis Van Gaal, som der ellers var i den tilsvarende video fra sidste år.

Den manglende Van Gaal har skabt konspirationer hos den lokale avis Manchester Evening News, der mener, at udeblivelsen af Van Gaal ikke behøver betyde noget som helst, men omvendt også kan betyde alt.

Læs også: UEFA overvejer at ændre turneringsformatet i Champions League

– Det kan være, at hans fravær fra dette års video betyder absolut ingenting. Det kan være, at redaktøren ikke kunne finde et passende klip, eller at den 64-årige var med i en oprindelig version men blev udeladt i sidste redigering, noterer avisen.

– Og hvis United lå i toppen af tabellen, og Van Gaal ikke var under pres, var der ingen, der overhovedet ville have lagt mærke til det. Men det gør de ikke. Og det er han, konstaterer lokalavisen.

Louis Van Gaal har været under et massivt pres, nærmest siden han kom til klubben, og det har fået både José Mourinho, og Van Gaals assistent, Ryan Giggs, til at spøge i kulissen som mulige afløsere til Van Gaals job.

INGEN KOMMENTARER