Spiller A sender bolden videre til spiller B, der tager et kort træk for at sende bolden over til spiller C. Bolden flyder rundt i ring omkring modstanderne i korte, kontrollerede afleveringer, der får lullet publikum ind i en rolig rytme, hvor den ene aflevering afløser den anden. Men spiller C er parat til at ændre dette og få tilskuerne op af stolen i ekstase, da han tager et kort træk, ser op, hvorefter han laver en diagonal, banebrydende aflevering om bag fjendens rækker med adresse til spiller A i stormløb mod mål.
Eller.
I et blæsende tempo erobrer spiller A bolden på egen banehalvdel. Forpustet efter jagten på sin modspiller ser han op og ved allerede telepatisk, at spiller B øjeblikkeligt løb mod modstanderens banehalvdel, da bolden blev erobret. Spiller A ser spiller B og afleverer bolden direkte og i hæsblæsende fart mod spiller B, så præcist at modstanderens forsvarsspiller lige nøjagtig ikke kan nå at komme i vejen for bolden, og målmanden ikke kan nå ud og få den clearet.
To fuldstændige forskellige situationer og fuldstændig forskellige spillestile. De har dog det til fælles – ud over smukheden, hvormed situationerne blev udført – at det var den gyldne aflevering (key pass på engelsk), der gjorde den afgørende forskel. I denne artikel vil vi se på præcis, hvilke spillere der byder på flest af disse afgørende afleveringer, der splitter modstanderens forsvar. Ved hjælp af statistikkerne fra 2014/15- og 2015/16-sæsonerne på Whoscored.com og Excel er dette muligt.
Whoscored.com definerer en key pass som den sidste afleveringer, der ender med, at en holdkammerat kan afslutte. Dvs. at det praktisk talt bliver målt som assist + de afleveringer, der fører til skud, hvor holdkammeraten ikke scorer mål. Jeg synes personligt, at dette var ærgerligt, da det ofte kan være den tredje sidste aflevering, der var den afgørende, men jeg har ikke kunnet finde statistikker for det. Jeg blev voldsomt skuffet over dette forræderi fra orakelsiden Whoscored.com, men vi må arbejde med, hvad vi har.
I tabellen til højre kan vi se, at det er den ellers forholdsvis mindre profilerede 28-årige Dimitri Payet fra franske Ligue 1, der har æren af at toppe listen med 3,6 key passes per kamp i gennemsnit. Måske er det netop på grund af disse evner, at West Ham hentede den offensive midtbanespiller for et tocifret millionbeløb. I hvert fald har han fortsat sine utroligt vigtige afleveringer, hvor han i West Ham i denne sæson har opnået hele 4,1 key passes i sæsonen og dermed har en stor andel i West Hams overraskende nuværende tredjeplads i det forjættede land, Premier League.
På andenpladsen i tabellen finder vi endnu en Premier League-nyerhvervelse i form af den tidligere Wolfsburg-gigant Kevin De Bruyne, der bl.a. med sine skarpe afleveringer var med til at føre Wolfsburg op til de sjove Champions League-givende pladser i den tyske Bundesliga. Med sine 3,3 key passes havde han således en fantastisk sæson i det midttyske. I denne sæson må han dog indtil videre blot tage til takke med 2,8 key passes per kamp.
På tredjepladsen finder vi den nuværende sæsons duks. Sidste sæson havde Mesut Özil 3,1 key passes og endte således på en hæderlig tredje plads. Denne sæson forsøger han dog at gå efter førstepladsen med utrolige 4,7 key passes. Dette niveau bliver nok svært at fastholde, men hvis Arsenal holder fast i deres nuværende march mod toppen af Premier League, skal man ikke udelukke noget.
Men hvor meget udbytte kommer der så fra disse spilleres key passes i form af efterfølgende mål? Det kan vi undersøge ved at se på mængden af assists, disse spillere tilvejebringer. Her ser vi, at Kevin De Bruyne umiddelbart får mest ud af
sine anstrengelser med 20 assists. Messi napper dog en delt andenplads med 18 assists på trods af ”kun” at have 2,5 key passes. Dette kan både være, fordi angriberne i Barcelona har været skarpere, eller at Barcelona har en tendens til kun at skyde på mål, når chancen bliver rigtig stor og ellers blot spille bolden videre. På baggrund af Whoscored.coms måde at definere key passes kan vi ikke vide, hvilken af disse der er den afgørende faktor – måske en kombination. Om afslutteren har været dårlig, eller afslutningen er taget fra et svært sted, og sandsynligheden for, at bolden ville gå i mål derfor har været tilsvarende lav, må således stå hen i det uvisse.
Mesut Özil skiller sig på samme måde markant ud – blot med omvendt fortegn. På trods af sine 3,1 key passes har det kun kastet seks assists af sig. Arsenal har formodentlig enten trænet deres afslutninger eller sørget for at spille deres chancer større, da Özil i denne sæson allerede på nuværende tidspunkt har overgået sidste sæsontotal med 7 assists.
Værd at bemærke er dog, at af sidste sæsons top 10-liste for key passes er de fem øverstplacerede spillere nuværende i Premier League. Har man en svaghed for de smukke, afgørende afleveringer, vil det således være en idé at have en ekstra øje på de omtalte spillere, når hold som Manchester City, Arsenal og West Ham mødes indbyrdes. Samme kan siges om kampene mellem Real Madrid, Barcelona og Celta, hvor spillerne også endte ud med en god del assists.
De ovenstående hold har mange forskelle i deres spillestile og måden at gå til fodboldspillet. Fælles for dem alle er dog, at holdene besidder fantastiske og teknisk dygtige spillere, der altid er værd at holde øje med i en fodboldkamp. En smuk, millimeterpræcis aflevering i dybden er noget af det smukkeste, fodboldspillet har at byde på.
