Det har været længe undervejs, men F.C. København ser nu efterhånden ud til at være tilbage til noget, der ligner fordums styrke. Først kom den defensive organisation på plads, og sidenhen er der blevet lagt en masse på i offensiven. Der mangler dog stadig en del, hvis man har planer om, at det nuværende F.C. København-mandskab skal kunne bide skeer med de store drenge på den europæiske fodboldscene.
Knap to år skulle hjemvendte Ståle Solbakken bruge på for alvor at sætte sit præg på holdet. Der er løbende lagt gradvist på. Først skulle man have sikret den defensive organisation, som man altid har bygget store FCK-hold ud fra, og i denne sæson er man så for alvor begyndt at kunne se tegningerne til F.C. Københavns planer på banens sidste tredjedel.
F.C. København har med andre ord forvandlet sig fra en tam, lille kattekilling til en brølstærk og frygtindgydende løve på et halvt års tid, og det er der fire signifikante årsager til.
Kaptajn Delaneys udvikling har været afgørende
Efter min bedste overbevisning er publikumsfavoritten Thomas Delaney personificeringen af F.C. Københavns sportslige optur. En spiller, der er gået fra at være en arbejdshest og slider på midten, som altid tager de sikre løsninger på tværs af banen, til nu at være et samlingspunkt, en stor leder og en midtbanedynamo, der tør sætte bolden på spil.
Udviklingen tog for alvor fart i foråret efter et skuffende sidste forår, hvor kaptajnen ofte så med fra bænken. Delaney var blevet en styrmand med klart forbedret boldomgang, og nu hvor københavnerne har fået flere løbestærke og dynamiske offensivspillere på holdet, er bevægelsen omkring Delaney blevet langt mere omfattende, og det gør virkelig noget ved hans spil. Vendingerne og pasningerne sidder ni ud af ti gange lige i skabet for den unge anfører, og han har også vist os en langt større vision i spillet end tidligere. KB-drengen finder ofte løsninger på den sidste tredjedel af banen, når spillerne omkring ham er låst og lukket ned, og han er heller ikke bleg for at gå med i feltet, tage slåskampene og bruge sin imponerende luftduelstyrke.
Sidst, men ikke mindst, formår Thomas Delaney at gøre sine holdkammerater bedre, og det er præcis, hvad man forventer af en moderne kaptajn. En spiller, der ikke blot vokser individuelt med bindet om armen, men samtidig formår at bringe alle holdets kompetencer i spil. Medspillerne ved altid, at de trygt kan give bolden til hårfagre Delaney, der i sikker og overbevisende stil bevarer bolden på FCK-fødder.
Delaney har en kæmpe aktie i F.C. Københavns sportslige optur, som man hverken kan eller må undervurdere.
Et succesfuldt og ambitiøst transfervindue
Ståle Solbakken og den øvrige sportslige ledelse i F.C. København fik efter to mesterskabsløse sæsoner indset, at ligaens jævnbyrdighed krævede større armbevægelser og satsninger på transfermarkedet.
Det var slut med middelmådighed til billige penge. Der skulle satses, og det blev der. Allerede i januar måned sikrede man sig Ludwig Augustinsson, som fra første dag gik ind og præsterede, som havde han spillet 15 år i professionel topfodbold. Han er prototypen på en FCK-back. Hurtig, angrebsivrig og en evne til at slå indlæg med millimeterpræcision. Derudover kan han også forsvare.
I sommer kom så Kasper Kusk og Peter Ankersen, der begge tidligere har vist, at de er topprofiler i Superligaen. De to 
jydedrenge fik en svær start på tilværelsen i København, men gennem den sidste halvanden måned er førstnævnte blevet en kampafgørende profil på F.C. Københavns hold. Peter Ankersen gemmer tilsyneladende det bedste til sidst, og mon ikke at Ståle Solbakken vælger at gøre brug af den købsoption, de har fået på ham, hvis han får et godt forår? Det er i hvert fald mit gæt. Selvom Tom Høgli har været bedst af de to i efteråret, så har Ankersen nogle offensive kvaliteter, som nordmanden ikke besidder, og alle de største F.C. København-mandskaber har haft angrebsivrige wingbacks. Derudover taler alderen jo klart for den tidligere EfB-profil.
Ydermere kastede man et større millionbeløb efter Federico Santander, der er afprøvet på højere niveau. Målene lod vente på sig, men sydamerikanerens kvaliteter var åbenlyse fra start, og jeg er personligt slet ikke i tvivl om, at Santander kommer til at stå for mange af hovedstadsklubbens scoringer i de næste sæsoner. Derudover har det vist sig, at han jo faktisk fungerer sammen med Københavns comeback kid no. 1, Andreas Cornelius, selvom de to jo af statur minder en del om hinanden.
Købet af Benjamin Verbic virker meget fornuftigt. Han er driblestærk, god i omstillingerne og har et rigtig fornuftigt træf på bolden. Havde det ikke været for slovenerens kedelige skadespauser, er min påstand da også, at han havde været noteret for væsentlig flere mål og assists, end det er tilfældet nu.
Thomas Kaminski, der er kommet ind på en lejeaftale fra Anderlecht med en tilknyttet købsoption, har set lovende ud i de få kampe, han nu har fået. 23 år gammel er han blot, så der er bestemt fremtid i ham, og så holder han Stephan Andersen på tæerne.
William Kvists tilbagevenden til dansk fodbold efter en del år i udlandet har endnu ikke kastet meget stjernestøv af sig. Ja, faktisk kan man jo være lidt grov og sige, at landsholdets viceanfører ligefrem har været en skuffelse, men med Amarteys og Delaneys nuværende formkurver er det måske alligevel ikke så mærkeligt, at han er blevet henvist til bænken. Kvist havde da inden sit comeback også varslet, at han skulle bruge noget tid på at få banket rusten af sig, men nu er vi altså efterhånden et rigtig godt stykke inde i efteråret, og de store præstationer lader fortsat vente på sig. Det har været svært for Kvist at finde sin plads i hierarkiet, nu hvor Thomas Delaney har sat sig så tungt på anførererhvervet, men jeg tror nu nok, at William Kvist skal få en rolle at spille, når F.C. København igen skal ud og spille på svære udebaner i Europa.
Trods forlydender om større millionbeløb valgte de danske vicemestre at affeje interessen for Daniel Amartey og i stedet holde den alsidige ghaneser i folden. Parken Sport & Entertainment viste hele Fodbolddanmark, at man havde skruet op for forbruget og ikke længere behøvede at skyde profiler afsted til udlandet for at hente slagkraftige og dyre spillere ind udefra.
Skadesfrie profiler er begyndt at præstere
Superligaens bedste offensivspiller, Nicolai Jørgensen, var i sidste sæson ofte skadet, og det gik udover kontinuiteten i hans spil. Hver gang FCK’s 10’er kom tilbage på grønsværen, skulle han lige bruge et par kampe på at komme i omdrejninger, og så gik der ikke længe, før skaderne igen indhentede den målfarlige offensivspiller.
I denne sæson har historien dog været en anden for Nicolai Jørgensen, som blot har misset to Superliga-kampe gennem hele efteråret. Selvom landsholdsspilleren kun står noteret for tre mål i 12 kampe, hjælper han holdet med sin blotte tilstedeværelse. Han tiltrækker så megen opmærksomhed fra modstandernes forsvarsspillere, at andre individualister på F.C. Københavns hold får mere plads at boltre sig på. Det har Kasper Kusk blandt andre nydt rigtig godt af.
Alle fodboldelskere ser med væmmelse tilbage på den frygtelige tackling, Andreas Cornelius blev offer for tilbage i april måned, og bekymringer gik på, hvorvidt den tidligere topscorer nogensinde ville komme tilbage igen. Men det kom han. Med bravour. Vigtige scoringer og en hård arbejdsindsats hver gang har været overskrifterne på Cornelius’ efterår. Han ligner en mand, der langsomt, men sikkert, nærmer sig det niveau, han var på, da han blev sendt til Premier League i 2013.
Derudover er en spiller, der normalt befinder sig i periferien af holdet, såsom Yussuff Toutouh, begyndt at lave mål, og han virker langt mere fit end tidligere. Langt hurtigere og mere direkte i sit spil.
Løsnet taktisk spændetrøje
Ståle Solbakken har med rette stor tiltro til de nye – og de gamle for den sags skyld – offensivspillere, og han har givet dem større 
frihed til at udfolde sig kreativt på banens sidste tredjedel, og det har betalt sig. Det har udmøntet sig i flere mål, flere skabte chancer og mere underholdende fodboldspil, der på sigt gerne skulle resultere i flere solgte billetter, som Parken Sport & Entertainment jo i allerhøjeste grad bakser med. Det er dog en helt anden snak.
Det, der tidligere har lignet en klassisk 4-4-2-formation med tydelige referencer til norske andenbolde og duelspil, ligner nu nærmere en 4-2-2-2 eller 4-2-3-1 med plads til frigjort angrebsspil med store variationer og høj grad af kreativitet og driblinger.
På bagsiden af medaljen ser man dog også, at man i F.C. København lukker en del flere mål ind i snit, end man gjorde i fjor. Stephan Andersen holdte eksempelvis buret rent hele 54,6 % af kampene i sidste sæson, mens statistikken for clean sheets kun er 5 gange i 14 kampe, hvilket giver procentsatsen 35,7. For at sætte det yderligere i perspektiv kan det nævnes, at man blot lukkede 22 mål ind i hele sidste sæson, og allerede nu har man i denne sæson lukket 11 mål ind. Man lukker altså knap 0,8 mål ind i snit per kamp, mens man i 14/15-sæsonen blot lukkede 0,66 mål ind i snit.
Den løsnede spændetrøje gør dog efter min overbevisning, at man kan sætte de offensive kræfter bedre i spil, og man har stadig et bundsolidt forsvar samt en meget defensivt orienteret midtbaneakse bestående af Daniel Amartey og Thomas Delaney, der er nogle af ligaens bedste spilbrydere. Derudover har man endnu en kontrollerende midtbanedirigent på bænken i form af William Kvist, der altid formår at tage temperaturen på kampen og vælger de sikre løsninger, så man i hvert fald ikke bliver straffet defensivt.
Ståle Solbakken har dog stadig udfordringer foran sig med bl.a. at få Kasper Kusk til at arbejde tilbage i banen og gøre en forskel defensivt. Holdet skal kunne fungere som en enhed i presset, hvis de har forhåbninger om på et tidspunkt at skaffe store resultater mod Europas bedste mandskaber igen.
Derbyet bliver københavnernes hårde prøve
Indtil nu har det meste lydt meget rosenrødt, men den store test for F.C. København-mandskabet er naturligvis derbyet søndag aften på Brøndby Stadion.
For halvanden måned siden tabte man på det, som ellers altid har været F.C. Københavns store force – nemlig fysik og dueller. Derfor skal de hvidklædte fra Østerbro står deres store eksamen, når kulissen, stemningen, nerven og atmosfæren igen nærmer sig internationale topstandarder. Begge fangrupperinger kræver en sejr, og spørgsmålet er, hvilket hold der bedst kan håndtere presset og nervøsiteten. Sjældent har et derby haft så stor sportslig betydning for begge klubber i nyere tid, og det vil utvivlsomt være et ekstra krydderi i kampen.
Min påstand er, at hvis F.C. København trækker sig sejrrigt ud af opgøret, så er de ikke alene storfavoritter til at iføre sig guldparykker og festtøj til maj, men så har vi også set et hold, som, hvis de formår at forvalte den øjeblikkelige succes ordentligt fremadrettet ved konstant at lægge på, kan gå over og blive den næste store FCK-årgang.
