Adrian ”Piscu” López bliver i AGF

Adrian ”Piscu” López bliver i AGF

1269
0
DEL

AGF har netop forlænget kontrakten med forsvarsspilleren Adrian López.

AGF hentede inden denne sæson Adrian López på en halvårlig kontrakt. Adrian Lopes, med en fortid i bl.a. Deportivo La Coruña og Wigan Athletic, måtte grundet en længere skade nøjes med en kontrakt på et halvt år.

AGF har dog været tilfreds med spillerens udvikling, hvorfor man har forlænget hans kontrakt med yderligere et halvt år.

Jens Anderson, sportschef for AGF, udtaler følgende til klubbens hjemmeside:

– På grund af Piscus skadeshistorik skrev vi kun seks måneder til at begynde med, men han har nu været her nogle måneder og har bevist, at hans fysik holder. Derfor har vi aftalt, at han indtil videre spiller sæsonen færdig, og så kigger vi på, hvordan det ser ud til den tid. Vi kan se, at han bliver bedre og bedre og nærmer sig sit niveau. Han er gennemført professionel i sin indstilling, står for en fin træningskultur og er fuldt ud konkurrencedygtig i truppen. Vi er derfor meget glade for, at vi som minimum råder over ham til sommer.

Adrian López er selv tilfreds med forlængelsen, og udtaler følgende til klubbens hjemmeside:

– Det har været godt for mig at skifte til AGF, og jeg er glad for, at jeg har fået forlænget aftalen. Jeg er faldet godt til i klubben og i byen og er blevet taget godt imod af alle – især af mine holdkammerater, der har været fantastiske til at hjælpe mig. Det betyder meget, og jeg ser frem til at spille resten af sæsonen. Uge for uge bliver min fysik bedre og bedre, og jeg vil fortsætte med at gøre mit bedste for AGF.

INGEN KOMMENTARER