Agent: Ronaldo slutter sin karriere i Real Madrid

Agent: Ronaldo slutter sin karriere i Real Madrid

1376
0
DEL

Der kan nærmest ikke gå en enkelt dag, hvor snakken om Cristiano Ronaldos næste klub tager en ny drejning. Det har den allerede også gjort i dag. Ronaldos egen agent kommer nemlig med udtalelser, der kan vise sig at aflive alle rygter om en transfer.

Der har været udtalelser i adskillige aviser, der antyder at Cristiano Ronaldo kunne få comeback for Manchester United næste sommer. De seneste par dage har PSG også været på tale. Især Ronaldos opførsel overfor PSG træneren i forbindelse med tirsdagens Champions League kamp har været benzin på bålet. I løbet af samme kamp vinkede Ronaldo også til direktøren for PSG, der var til stede på tribunen.

Cristiano Ronaldos agent, der både har stået for Ronaldos 120 millioner kroners transfer til Manchester United og hans 800 millioner kroners transfer til Real Madrid, siger nu at hans klient er glad i Madrid.

– Der er en masse spekulationer og en ny historie hver dag. Men hvis i spørger mig vil jeg sige, at Cristiano ønsker at slutte sin karriere i Real Madrid og at han vil blive der i mange, mange år, udtaler Jorge Mendes.

Mendes har været Ronaldos agent gennem hele hans professionelle karriere og i forbindelse med udgivelsen af filmen Ronaldo, som er en selvbiografisk film om Cristiano Ronaldo, løftede han sløret for den samtale med Sir Alex Ferguson, der i sin tid bragte Ronaldo fra Sporting Lissabon til Manchester United.

– Man er galt på den, hvis man tror at Ronaldo spillede en fantastisk kamp imod Manchester United, hvorefter de satte alt ind på at skrive under med ham. Det er ikke sandt.

– Alle de store klubber ville have fat i Ronaldo, men Ferguson lovede ham førsteholdskampe. Jeg var sammen med ham aftenen før, hvor han sagde “Hvis i kommer til mig, så kan jeg garantere at han vil spille 50 % af kampene. Det var tungen på vægtskålen.

INGEN KOMMENTARER