Jese Rodriguez har siden Rafael Benitez’ ankomst til Real Madrid været frosset lidt ude af startopstillingen. Han skal have mere spilletid, ellers må parterne skille sine veje, siger den 22-årige spillers agent.
Jese Rodriguez fik i sidste sæson en masse spilletid under Carlo Ancelotti, men i denne sæson har situationen været en anden for den unge offensivspiller, efter Rafael Benitez har overtaget roret i kongeklubben.
Han har nemlig ikke fået mange kampe i benene, og derfor er det heller ikke uhørt, at spilleren er blevet rygtet væk fra klubben allerede til januar.
Spillerens agent Gines Carvajal siger således om situationen:
– Han skal spille mere. Når spilleren får mere spilletid, hjælper det på hans moral. Det er meget kompliceret, men klubben bliver nødt til at tage et valg, siger agenten til Radio Marca og fortsætter:
– Han er god, han træner meget, og han er stærk, men når han ikke spiller, så bliver han usikker, og det går ikke. Han bliver nødt til at spille mere, siger Gines Carvajal til slut.
Jese Rodriguez har blandt andet været rygtet til Inter Milan i Italien.