Alexis vil overtage titel som bedst betalte Gunner

Alexis vil overtage titel som bedst betalte Gunner

814
0
DEL

Ifølge Goal.com er Arsenals stjernespiller Alexis Sanchez ved at genforhandle sin kontrakt, på trods af at den løber til 2018. Kontraktens størrelse skal spejle hans rolle på holdet, mener hans agent.

Chilenerens repræsentanter forsøger at genforhandle spillerens nuværende kontrakt, og gøre ham til den bedst betalte Arsenal-spiller, for at belønne hans strålende form, siden ankomsten til Premier League.

Hvis forhandlingerne lykkes vil den 26-årige offensivspiller overhale Mesut Özil, som bedst betalte Arsenal-spiller – tyskeren har en ugeløn i omegnen af 1,2 millioner kroner.

Sanchez er blevet kædet sammen med Real Madrid, men Goal erfarer at han ikke har i sinde at forlade London, og at han netop har investeret et to-cifret millionbeløb i en lejlighed i Kensington. Han kostede Arsenal 360 millioner kroner i 2014, og vil nu have en kontrakt, der afspejler den vigtige rolle han udfylder på holdet. Han scorede 25 mål i sin første sæson i klubben og har lavet syv mål i 14 kampe i denne sæson.

Læs også: Medie: Arsenal vil forny Sanchez-kontrakt

Arsenal er ifølge Goal villige til at gøre Sanchez til den bedst betalte spiller i klubben, for at beholde ham i yderligere fem år.

Arsène Wenger har for nyligt belønnet andre spillere i truppen med nye kontrakter – Santi Cazorla og Olivier Giroud fik fornyet over sommeren, mens Nacho Monreal er i forhandlinger om en ny treårig aftale.

INGEN KOMMENTARER