Ancelotti om Bayern-job: En stor ære

Ancelotti om Bayern-job: En stor ære

568
0
DEL

Carlo Ancelotti blev fornylig præsenteret som Bayern Münchens nye cheftræner fra sommeren 2016, når Pep Guardiola stopper i klubben. Hovedpersonen selv er ikke i tvivl om, at jobbet for ham er en stor ære.

Det var en glad Carlo Ancelotti der fornylig fik beskeden om, at Bayern München gerne ville have ham som træner til sommer, når Pep Guardiola takker af i den tyske storklub, og den tidligere Real Madrid-cheftræner er ikke i tvivl om, at jobbet er kæmpestort for ham.

– Det er en stor ære at blive en del af denne fantastiske klub i næste sæson. Da jeg hørte om Bayerns interesse, så ville jeg ikke overveje andre tilbud.

– Jeg ønsker Bayern München og min ven Pep Guardiola det bedste i denne sæson, skriver Ancelotti på sin Twitter-profil.

Carlo Ancelotti har tidligere stået i spidsen for AC Milan, hvor han førte holdet til Champions League-trofæet, og så har han også lavet store meritter i Real Madrid og Chelsea, men nu skal han så forsøge at føre Bayern München til endnu mere succes i fremtiden.

INGEN KOMMENTARER