Andreas Christensen er efterårets andenbedste i Mönchengladbach

Andreas Christensen er efterårets andenbedste i Mönchengladbach

1225
0
DEL

Efter en afstemning blandt tilhængerne af Borussia Mönchengladbach, er titlen som efterårets andenbedste spiller endt hos danske Andreas Christensen.

Den unge, danske forsvarsspiller, Andreas Christensen, er egentlig ejet af Chelsea, men er udlejet til Bundesliga-klubben Borussia Mönchengladbach, hvor han oplever enorm succes.

I forbindelse med det netop overståede efterår, er Andreas Christensen i høj grad blevet rost for sine præstationer i den tyske klub. Den unge dansker har, måske vigtigst af alt, også fået en masse spilletid, hvilket han var langt fra at få i Chelsea.

Det er tilsyneladende heller ikke kun eksperter og den slags, der er galde for Andreas Christensen. Også hos klubbens tilhængere er den unge dansker en særdeles populær herre. Det fremgår af den afstemning, der netop har kåret Andreas Christensen til efterårets andenbedste spiller i den tyske klub.

Der var i øvrigt tale om et spinkelt nederlag for den 19-årige dansker, der kun tabte førstepladsen med en enkelt procent.

I den officielle afstemning fik den unge dansker således 27 procent af stemmerne, hvilket kun var en procent mindre end førstepladsen, som fik 28 procent af stemmerne.

Førstepladsen endte i øvrigt hos den tidligere FCK-spiller, Oscar Wendt, som i sandhed også har gjort det godt fra sin position på backen hos klubben fra det vestlige tyskland.

INGEN KOMMENTARER