Arsenal skal tilbage på sporet

Arsenal skal tilbage på sporet

795
0
DEL

Arsenal blev i midtugens Champions League-kamp sendt hjem med hele 5-1 mod et storspillende Bayern München mandskab. 

Arsenal havde ventet et svært opgør ude mod de tyske mestre, men et nederlag på hele 5-1 havde de næppe regnet med. Det store nederlag kommer ligeledes som en rigtig dårlig optakt til Arsenals vigtige opgør mod rivalerne fra Tottenham.

De to rivalers opgør kaldes for North London Derby, og der er store følelser på spil for fans og spillere i begge lejre.

Per Mertesacker understreger over for Goal.com, hvor vigtigt det er at komme tilbage på sporet.

– Vi kan lære rigtig meget fra den kamp. Det skal vi. Vi skal levere bedre mod Tottenham. Vi er nødt til at komme tilbage på sporet. Den negative energi skal væk, og vi skal revanchere os. Skal vi have en chance for at slå Tottenham, skal vi dog komme os hurtigt. Vi har spillet godt på det seneste. Forsvaret har fungeret, mens vi har knoklet i kampene. Det skal vi huske på til weekendens kamp. Vi skal hurtigt glemme det, vi leverede onsdag, og komme videre. Vi fokuserer benhårdt på at slå Tottenham.

Om Arsenal vinder North London Derby, eller om Tottenham er for stærke, bliver vi klogere på søndag kl 17.

INGEN KOMMENTARER