Arsenal-stjerne skadet: Wenger klandrer landsholdet

Arsenal-stjerne skadet: Wenger klandrer landsholdet

823
0
DEL

Arsenals Aaron Ramsey er ude den næste måneds tid, og klubbens manager Arséne Wenger klandrer det walisiske landshold for at bruge ham i en ubetydelig kamp mod Andorra.

Tidligere på ugen hørte vi om Real Madrid-fans utilfredshed med Gareth Bales prioritering af landsholdet frem for klubholdet, og nu er det igen walisere, der trækker fokus.

Denne gang er det dog ikke den skadede spiller, der bliver klandret, men derimod landsholdsledelsen i Wales, som brugte Aaron Ramsey i en kamp uden betydning, da man allerede var kvalificeret til EM før opgøret mod Andorra.

Det har nu fået Arsenals manager Arséne Wenger op af stolen.

– Ramsey blev scannet i fredags. Han er ude. Jeg tror, han vil være ude indtil efter næste landsholdspause, fortæller Wenger ifølge Goal.com og fortsætter:

– Det kostede ham (Ramsey, red.) og Bale skader at spille sidste kvalifikationskamp mod Andorra.

Skaden til Aaron Ramsey huer ikke just Arséne Wenger, idet også Jack Wilshere, Danny Welbeck og Tomas Rosicky alle sidder ude med skader indtil starten af det nye år.

INGEN KOMMENTARER