Arsenal-stjerne: Skæbnen var med os

Arsenal-stjerne: Skæbnen var med os

838
0
DEL
Arsenal-angriberen Olivier Giroud takkede skæbnen for Arsenals 2-0-sejr over de tyske mestrer, Bayern München, i gårsdagens Champions League-opgør. 

Den franske landsholdsspiller kom ind fra bænken og scorede et meget afgørende mål til 1-0 på Santi Cazorlas frisparksoplæg efter 77 minutter. En situation hvor, den i øvrigt storspillende Manuel Neuer i tyskernes mål, ikke så for godt ud, da han mistimede sit indgreb i feltet, hvilket gav plads til Giroud.

Giroud, der har startet de fleste kampe på bænken på det seneste, var taknemmelig efter at have lavet tre mål i sine seneste fire optrædender:

– Jeg har været lidt heldig de sidste par uger, så jeg vil bare nyde det. For en angriber går det op og ned, men man må aldrig stoppe med at tro på sig selv. Jeg behøvede bare en smule hjælp fra skæbnen og i aften var den heldigvis med os. Det er helt klart ikke det smukkeste mål, men det er et af de vigtigste jeg har lavet.

Arsenal formåede at holde Bayerns brandvarme polak Robert Lewandowski fra fadet efter en god defensiv præstation. Petr Cech havde flere store redninger og vice-kaptajnen Per Mertesacker roste efterfølgende holdindsatsen:

– Jeg tror det (grunden til at Lewandowski ikke scorede red.) skyldes en god holdindsats. Det var svært for ham. Han prøvede hele tiden at komme en smule dybere i banen, og havde en stor chance i anden halvleg, men vi har heldigvis en fantastisk målmand i Cech.

Arsenal ligger på en fjerdeplads i Champions League gruppe F, med tre point, mens Bayern München stadig indtager førstepladsen med seks point efter tre kampe.

 

INGEN KOMMENTARER