Arsenal-trio kan være klar til weekenden

Arsenal-trio kan være klar til weekenden

897
0
DEL

Arsenal-trioen bestående af Laurent Koscielny, Mikel Arteta og Mathieu Flamini kan meget vel blive klar til weekendens kamp mod Watford.

Arséne Wenger har måttet se bort fra Koscielny, Arteta og Flamini den seneste tid, når han har skullet sætte sit mandskab, men nu meddeler Arsenal-manageren, at alle tre er tilbage på træningsbanen og meget vel kan blive klar til kamp.

– Koscielny har en svag chance for at komme i aktion på lørdag. Han skal testes endeligt på torsdag, fortæller Arséne Wenger ifølge Sky Sports, inden han fortsætter:

– Arteta og Flamini er tilbage i fuld træning. Vi er nødt til at se, hvor de står, og hvor meget selvtillid de kommer med, men det ved vi ikke endnu.

Laurent Koscielny glider formentlig direkte ind i startopstillingen, når han er tilbage i fuld vigør, mens både Flamini og Arteta nok fortsat kun vil være i periferien af holdet.

INGEN KOMMENTARER