Pierre-Emerick Aubameyang er et navn, som man i den seneste tid har holdt et vågent øje med, og det er der en ganske god forklaring på. Dortmund angriberen har nemlig lavet mål på samlebånd i de seneste måneder.
Før han kom til Dortmund var der måske ikke mange, der kendte noget til Aubameyang, men siden da har karrieren taget noget så grundigt fat. Nu drømmer angriberen fra Gabon om at blive ligesom Messi og Ronaldo.
– Jeg vil gerne være den bedste. Det er noget, jeg drømmer om. Jeg vil gerne være som Messi og Ronaldo, der kan score tre mål i en kamp og fire mål i den næste kamp, fortæller han til Telefoot.
Pierre-Emerick Aubameyang har scoret hele 13 gange for Dortmund i Bundesligaen i år. Det er ligeså mange mål som Robert Lewandowski, der ligeledes har nettet 13 gange.