Som den eneste af de tyske klubber i Europa League, så hænger Augsburg mulighed for at gå videre fra gruppespillet i en meget tynd tråd. De to andre hold fra bundesligaen, Schalke og Dortmund, er begge sikre på at gå videre. Dette er langt fra tilfældet med Augsburg.
Augsburg tog i går aftes imod Athletic Bilbao på hjemmebane. Gæsterne var svage favoritter, men en hjemmebane-sejr ville unægteligt have gjort gavn for tyskerne. Allerede efter 10 minutters spil kom værterne dog bagud. Ikke desto mindre formåede de, til stor glæde for de fremmødte tilskuere, at komme igen. Efter 59 minutters spil blev målet til 2-1 således scoret. Augsburg var faktisk foran indtil 83. minut, hvor Aritz Aduriz udlignende for gæsterne. Samme Aritz Aduriz kom på måltavlen igen tre minutter senere, hvor han altså lukkede kampen, der endte 3-2 til gæsterne fra Spanien.
Gårsdagens kampe har placeret Augsburg på en tredjeplads. De er tre point efter Partizan Beograd på andenpladsen, der er nok til at komme videre fra gruppespillet. Der bliver derfor tale om en regulær kamp for livet i Europa League når Augsburg, den 10. december, drager til Beograd, hvor de altså skal vinde for at gå videre.
Grunden til Partizans gode placering i Gruppe L er at de har spillet over forventning. Så sent som i går aftes fik de en noget overraskende sejr på udebane over AZ Alkmaar, der helt udelukkede hollænderne fra at gå videre i turneringen.