Avis: Bas Dost vil væk fra Wolfsburg

Avis: Bas Dost vil væk fra Wolfsburg

909
0
DEL

Nicklas Bendtner kan se frem til en konkurrent mindre, hvis han vel at mærke bliver i Wolfsburg. Hans angrebskollega og konkurrent, Bas Dost, skulle nemlig være så utilfreds med situationen i Wolfsburg, at han vil væk derfra.

Ifølge den tyske avis Bild vil Bas Dost faktisk allerede væk i det igangværende transfervindue. Den er tilsyneladende gal med tilliden fra klubbens cheftræner Dieter Hecking, eller nok nærmere mangel på samme.

Den hollandske angriber var således ikke en del af Wolfsburgs startopstilling i efterårets fire sidste kampe.

I foråret så tingene dog helt anderledes ud. Der havde hverken Bas Dost eller Dieter Hecking noget at klage over. Bas Dost hamrede mål ind efter behag. Hele 14 mål i 15 kampe blev det til, hvorfor interessen også var stor for Bas Dost i sommerens transfervindue.

Bas Dost blev som bekendt i Wolfsburg, hvor det altså nu er gået ned ad bakke. Han har. i det netop overståede efterår, ikke helt formået at ramme samme niveau som det altså var tilfældet i foråret.

Avisen skriver dog, at der stadig er interesse for Bas Dost. Blandt andet i England, hvor flere klubber, for eksempel Newcastle, skulle være interesserede i hollænderen.

INGEN KOMMENTARER