Avis: Chelsea-profil kan erstatte Sergio Busquets

Avis: Chelsea-profil kan erstatte Sergio Busquets

97
0
DEL

FC Barcelona overvejer efter sigende at hente Chelsea-profilen Jorginho som erstatning for Sergio Busquets, der har kontraktudløb til sommer.

34-årige Sergio Busquets har været en fast del af førsteholdet i FC Barcelona siden sommeren 2008, men nu kan den æra snart være forbi.

Den defensive midtbanemand har således kontraktudløb med FC Barcelona til sommer, og hans fremtid i klubben er derfor uvis.

Og ifølge avisen The Mirror er Barca i færd med at lede efter nye spillere til den centrale del af midtbanen.

Xavi og co. skulle have rettet kikkerten mod Chelsea-profilen Jorginho, som man overvejer at hente til sommer.

På den måde skal den italienske landsholdsspiller afløse Busquets, som altså har kontraktudløb til den tid.

30-årige Jorginho har selv kontraktudløb med Chelsea til sommer, og han står dermed til at kunne hentes på en fri transfer.

Midtbanespilleren har været i Chelsea siden sommeren 2018.

Foto: Shutterstock.

INGEN KOMMENTARER