Daily Mail beretter om Manchester Uniteds interesse i Nemanja Matic’ noget yngre udgave.
Navnet er Marko Grujic, og han var blandt andet med til at sikre Serbiens U20-landshold guldet ved VM-slutrunden i sommer.
Den østeuropæiske midtbanespiller, der bliver sammenlignet med landsmanden Nemanja Matic, er efter en lang række imponerende præstationer nu i søgelyset hos selveste Manchester United.
Faktisk er Manchester Uniteds interesse for Grujic så stor, at de i weekenden sendte talentspejdere afsted for at se ham nærmere an i Red Stars kamp mod FK Rad Beograd, og Red Star-midtbanekometen kvitterede deres tilstedeværelse med et drøn af et langskudsmål fra en distance på 30 meter.
Chelsea skulle ifølge Daily Mail også være interesserede i 19-årige Marko Grujic.