Den tidligere Barcelona-anfører og legende, Xavi Hernandez, var en ung spiller der prøvede at bryde igennem, da den nuværende Man. United-træner var træner for Barcelona.
Oprindeligt havde Xavi indtrykket af Louis Van Gaal som en idiot, men der skulle tilsyneladende ikke ret mange træninger til, før den unge spilstyrer ændrede mening. Der skal dog lidt mere til, lader det til, før Manchester United-tilhængerne tænker det samme som Xavi.
– Efter to dages træning med ham tænkte jeg, ‘Hvem er den her idiot?’ Efter en uge tænkte jeg, ‘Han har ret’. Louis Van Gaal vil altid have en plads i mit hjerte, udtaler Xavi til ESPN FC.
– [Han] er en god person og en rigtig god træner. Han har en stærk karakter, men han virker rolig i Premier League, fordi der er et mindre pres.
– Han er meget mere rolig, end han var hos Barcelona og Bayern München. Han er ærlig, metodisk og en ægte perfektionist.
På trods af alt dette havde Louis Van Gaal tiltro til en 17-18 årig Xavi, og i den tid var der også en hvis portugisisk træner, der agerede assistenttræner for Van Gaal. Han er nu Van Gaals rival i Chelsea i form af Jose Mourinho.
– De sagde at han var tolk. Det var noget fis. Han var assistenttræner, en som virkelig forstod filosofien hos Barca, og han delte mange af de samme karaktertræk som Van Gaal.
– Mourinho var meget respekteret hos spillerne. Han trænede os nogle gange alene på Barca B, og han var fremragende. Jeg er overrasket over, at han er blevet kendt for en anden type fodbold, mere defensivt, fordi sådan var han ikke hos os.
Xavi slår nu sine foler hos Al-Saad i Qatar, hvor han har en kontrakt der løber til 2018.