Luis Enrique skulle efter sigende have Evertons guldfugl i kikkerten. Dog kunne Roberto Martinez’ prisskilt skræmme catalanerne fra Barcelona væk.
For i følge Daily Telegraph, har Enrique set sig lun på Evertons unge center back, John Stones.
Det bliver dog ikke uden modstand. Stones har været stærkt rygtet til liga-kollegaerne fra Chelsea, hvor Mourinho ser den 21-årige Stones som en langsigtet afløser for John Terry på Stamford Bridge.
Dog erfarer kilden, at Enrique og Barcelona nemt kunne blive skræmt væk af klubbens prisskilt, som kunne ligge på noget i omegnen af £40-60 millioner.
Stones, som skiftede til Everton i 2013, har i denne sæson spillet alle minutter i Premier League for Everton, bortset fra to kampe, hvor englænderen sad ude med en knæskade.