Barcelona-præsident nedtoner Messi-rygter

Barcelona-præsident nedtoner Messi-rygter

677
0
DEL

Argentineren er den seneste uge blevet kædet sammen med et sensationelt skifte til Premier League, men nu tager Barcelonas præsident Josep Maria Bartomeu til genmæle og maner rygtet til jorden.

Superstjernen Lionel Messi, der lige nu sidder ude med en knæskade, er blevet rygtet væk fra Camp Nou og flere nyhedskilder udråbte Premier League, som argentinerens næste destination. Barcelona-præsidenten Bartomeu tager fortæller dog til 8TV, at han synes rygterne er fornærmende:

– Folk, der siger Messi forlader Barcelona burde skamme sig! Han genoptræner i øjeblikket og håber at blive klar til El Clásico, men skader tager desværre tid. Leo og hans far sagde, at de ikke kunne forestille sig at optræde i en anden klub. Vores forhold til familien er godt, og når tiden er inde, vil vi også forhandle en ny kontrakt med ham. Han har kontrakt for de næste tre sæsoner, og fortjener mere respekt end han får lige nu.

Læs også: Velanset journalist: Messi er åben over for skifte til Premier League

Adspurgt om Neymars kontraktmæssige situation svarer klubpræsidenten:

– Det er korrekt at vi skal til at forny Neymars kontrakt, men vi prøver selvfølgelig at gå stille med dørene og få den fornyet uden de store problemer.

Neymar har scoret fem mål i de seneste fire kampe, og den 23-årige offensivspiller er i den grad trådt i karakter på Camp Nou, imens Messi har være ude med sin skade.

Barcelona indtager en øjeblikkelig 2. plads i La Liga og Messi håber altså at være tilbage til El Clásico, der spilles den 21/11.

INGEN KOMMENTARER