Barcelona-spiller: Jeg håber, at Zidane fejler

Barcelona-spiller: Jeg håber, at Zidane fejler

964
0
DEL

Kærligheden og de varme følelser er tilsyneladende lagt helt på hylden, hvad angår forholdet mellem FC Barcelona og Real Madrid. Selv hos dem, der for nyligt er ankommet til Camp Nou, er der ingen varme følelser at spore.

Gerard Pique er normalt manden, der ikke går af vejen for en Real Madrid-kritisk bemærkning. Dani Alves er heller ikke bange for at tale med store bogstaver når snakken falder på Real Madrid, hvilket senest kom til udtryk da han stillede spørgsmålstegn ved Ronaldos andenplads til Ballon d’Or.

Nu blander Barcelonas nye spiller, Alex Vidal, sig dog i stridighederne. Han har godt nok kun optrådt en enkelt gang for Barcelona i La Liga, men han er tydeligvis allerede klar til at tage kampen op imod ærkerivalerne fra Real Madrid, i hvert fald udenfor fodboldbanen.

Vidal blev spurgt ind til Real Madrids nye cheftræner, Zinedine Zidane, i et radio-interview. Han tøvede ikke med at sige, at han altid har været en en stor beundrer af den franske legende, men han håber på den anden side også, at Zidane ikke vinder medaljer i denne sæson, hvilket uden tvivl ville medføre endnu en Florentino Perez-pressekonference.

– De ser ud til at have fået en god start, men medaljerne bliver først udelt når sæsonen er slut, udtalte Vidal til den spanske radiostation RAC.

– Jeg håber, at han ikke vinder nogle [medaljer]. Jeg har altid været en stor beundrer af Zidane, men nu kan jeg overhovedet ikke ønske ham held og lykke.

Zidanes første tid som Real Madrid-træner har, som Vidal også indikerer, været god. Den franske legende kunne overvære Real Madrid køre Deportivo over med en sejr på hele 5-0. Hvad der måske er endnu mere overraskende er, at Gareth Bale, der blev betegnet som noget af en skuffelse under Rafael Benitez, faktisk scorede hat-trick i den pågældende kamp.

Den 43-årige franskmand kommer dog til at stå overfor langt større udfordringer før sæsonen er slut. I skrivende stund indtager Real Madrid tredjepladsen i La Liga. FC Barcelona og Atletico Madrid er de to hold, der ligger mellem Real Madrid og førstepladsen.

 

INGEN KOMMENTARER