Bayern-profil bekræfter kontraktforhandlinger

Bayern-profil bekræfter kontraktforhandlinger

777
0
DEL

David Alaba bekræfter, at han har været i kontakt med sin nuværende arbejdsgiver omkring en kontraktforlængelse. Dermed maner han de rygter, der har sendt ham til Manchester City, til jorden. 

Der har i den seneste tid floreret rygter om, hvorvidt Pep Guardiola har interesse i at tage sin østrigske altmuligmand, David Alaba, med sig til den lyseblå del af Manchester, når spanieren til sommer overtager trænerposten på Etihad.

Disse spekulationer virker dog ikke til at være andet end varm luft, idet hovedpersonen selv har været ude at bekræfte, at han har været i kontakt med sydtyskerne omkring en ny, lukrativ kontrakt.

– Der har været forhandlinger med Bayern angående en ny kontrakt, det er korrekt, fortalte den østrigske landsholdsspiller til adskillige journalister og fortsætter:

– Bayern er min førsteprioritet. Vi kommer til, at se hvad der sker.

Tyske medier melder, at Alaba kan se frem til en årsløn på 10 mio. euro (ca. 75 mio. kr., red.), hvis han vælger at fortsætte karrieren på Allianz Arena.

Det er i denne sæson blevet til 32 optrædener i alle turneringer for den eftertragtede herre, hvilket har kastet én scoring af sig.

INGEN KOMMENTARER