Bayern München må undvære profilen Arjen Robben i aftenens Champions League-opgør i London grundet en skade.
Et stort slag skal stå på Emirates Stadium i aften, når Arsenal tager imod Bayern München, og udeholdet må desværre se bort fra Arjen Robben, som ikke har været i aktion i mere end en måned.
Klubben bekræfter, at Arjen Robben fortsat ikke er blevet klar efter den skade, han fik i en landskamp for en måneds tid siden.
Til gengæld kan Bayern-fansene glæde sig over, at Lewandowski er kampdygtig og spiller i aften mod Arsenal. Der har ellers været lidt usikkerhed om polakken i løbet af ugen.
Kampen bliver spillet 20:45 og kan ses på TV3+ eller Viaplay.