Bebe: Udelukker ikke United-retur

Bebe: Udelukker ikke United-retur

1138
0
DEL

Den portugisiske angriber, Bebe, skrev i 2010 under på sit livs kontrakt, da han satte sin signatur på en kontrakt hos Manchester United. Det skifte blev dog aldrig nogen succes, men alligevel udelukker angriberen ikke et United-comeback.

Der var store forventninger til Bebe, da han skiftede til Manchester United fra den portugisiske klub, Guimãres. Efterfølgende blev Bebe i 2014 solgt til Benfica, og sidst har den 25-årige optrådt for Rayo Vallecano. Selv mener Bebe, at intet er umuligt, og derfor holder han alle muligheder åbne.

– Jeg har aldrig tænkt over at vende tilbage til United, men alt er muligt, fortæller Bebe til den portugisiske avis, Publico.

– Hvis du går ud og laver 10 mål for en klub i La Liga, så er det klart, at muligheden for et skifte til en større klub vil opstå. Hvis jeg laver 10 mål for Rayo Vallecano i denne sæson, vil jeg helt sikkert få muligheden for at skifte til en større klub.

Bebe nåede at spille få kampe for Manchester United, før han blev udlejet til Besiktas i 2011, og siden da kom han ikke til at spille flere kampe for den engelske storklub.

INGEN KOMMENTARER