Bendtner med fra start igen og kvitterede med scoring i sejr

Bendtner med fra start igen og kvitterede med scoring i sejr

771
0
DEL

Danske Nicklas Bendtner har ikke fået megen spilletid i tyske VfL Wolfsburg, der besidder mange målsugere i form af fx Bas Dost – danskeren startede dog inde i dagens kamp mod Leverkusen og kvitterede pladsen i startopstillingen med et kontroversielt mål.

Den danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner har haft et meget turbulent ophold i tyske VfL Wolfsburg indtil videre, hvor det er blevet til en afgørende rolle i den tyske pokalturnering mod Bayern München, men i de sidste to kampe er han helt blevet udeladt af truppen.

I dagens store opgør mod Bayer Leverkusen var den høje dansker dog igen at finde i startopstillingen i stedet for hollandske Bas Dost – noget, Wolfsburg-manager Dieter Hecking nok ikke fortryder efter kampen.

Fordi 30 minutter inde i første halvleg dukkede Bendtner op i gæsternes felt og kunne derfra hamre værterne foran 1-0 – dog noget kontroversielt.

Den tidligere Chelsea-spiller Andre Schürrle havde nemlig stukket bolden ned langs kanten til portugisiske Vieirinha, der stod i tydeligt offsideposition, inden han slog bolden indtil Bendtner, men målet fik lov at stå.

Bayern Leverkusen fik udlignet til 1-1 lige før pausen via. deres nye mexicanske topangriber Javier Hernandez, inden Julian Draxler i 2. halvleg kunne lade sig tiljuble som matchvinder på oplæg af Bas Dost – Bendtner var blevet udskiftet til fordel for netop Bas Dost 15 minutter før tid.

Dagens scoring og præstation af Bendtner kunne åbne op for mere spilletid, som danskeren som sagt ikke havde fået meget af på det sidste inden dagens kamp.

 

INGEN KOMMENTARER