Sam Allardyce har afholdt møde med Sunderland-legenden Peter Reid om at tilslutte sig trænerstaben i Sunderland.
Sunderland er i dyb krise, og Sam Allardyce er blevet udråbt som redningmand, og nu vil den bundrutinerede manager hente store kapaciteter udefra til sin stab omkring holdet.
I den anledning har den tidligere West Ham-manager forsøgt at overbevise klubkoryfæet Peter Reid, der selv har en glorværdig fortid i klubben, om han ønsker at hjælpe ham med projektet i det nordengelske. Det skriver avisen Express natten til tirsdag.
Avisen mener samtidig at vide, at udnævnelsen er blevet velmødt af klubbens fans, selvom det fortsat kun er på rygtebasis.
Peter Reid har selv tidligere stået i spidsen som manager for klubben i perioden 1995-2002, og det var med dundrende succes.