Bild: Dortmund har forlænget med Aubameyang

Bild: Dortmund har forlænget med Aubameyang

913
0
DEL

Pierre-Emerick Aubameyang har ifølge avisen Bild forlænget sin kontrakt med Borussia Dortmund. Den afrikanske målsluger kalder klubben for sit andet hjem. 

Aubameyang har været i storform i indeværende sæson, og hans mål på samlebånd har fået selv de allerstørste klubber i Europa til at spærre øjnene op.

Senest har den 26-årige hurtigløber været sat i forbindelse med FC Barcelona og Arsenal, men nu kan der tones lidt ned for transferrygterne.

Ifølge avisen Bild har Aubameyang nemlig sat sin signatur på en ny aftale med den Dortmund.

Den tyske traditionsklub har dog intet offentliggjort endnu om forlængelsen, men sportsdirektør Michael Zorc har udtalt sig til avisen:

– Vi er meget glade for, at vi var i stand til at binde ham til os.

Også Aubameyang har udtalt sig ovenpå den påståede kontraktforlængelse, der dog mangler en offentliggørelse, og han erklærer sin kærlighed til klubben og kalder den sit andet hjem.

– Jeg er totalt tilfreds med, at min sportslige fremtid ligger i Borussia Dortmund de næste år. Jeg føler mig meget komfortabel i denne klub, på dette hold og i denny by.

– BVB er blevet mit andet hjem. Jeg har hele mit hjerte her og ønsker allerede at forlade klubben, siger Aubameyang.

Den nye aftale skulle gælde frem til sommeren 2020, hvorimod den gamle blot løb til sommeren 2018.

INGEN KOMMENTARER