Den danske landsholdsspiller Nicolai Boilesen har haft nogle forrygende sæsoner hos den hollandske storklub, Ajax Amstadam. Nu kan danskeren dog tilsyneladende være på vej væk fra danskerklubben.
Nicolai Boilesen blev i sommerens transfervindue rygtet væk fra Ajax, men det var et skifte som stille og roligt faldt til jorden. Nu arbejder Boilesen og hans bagland så på, at den 23-årige dansker kan komme væk fra den traditionsrige klub.
– Vi arbejder hver eneste dag på en transfer, og vi snakker med flere klubber, siger Nicolai Boilesens far og rådgiver, Kenny Boilesen, til Ajax Showtime.
Hvis det ikke lykkedes Boilesen at finde en ny arbejdsgiver, er det ikke helt udelukket, at Ajax i stedet kan ophæve kontrakten med den danske landsholdsback, så Boilesen kan tage et nyt skridt i karrieren. Den mulighed udelukker Kenny Boilesen heller ikke.
– I princippet er alt muligt, men vi har alt vores fokus rettet mod januars transfervindue, siger han.
Nicolai Boilesen er i første omgang på kontrakt hos Ajax til sommeren 2016. Kun fremtiden kan vise, hvorvidt den unge dansker skal få sig en ny kontrakt i en anden klub, eller om han må tage sig til takke med den nuværende kontrakt i Ajax.