Brøndby dukkede duksen fra Midtjylland

Brøndby dukkede duksen fra Midtjylland

647
0
DEL

FC Midtjylland havde i dag alle tiders mulighed for at forsvare førstepladsen i Alka Superligaen, men det krævede en sejr over et stærkt Brøndby hold. De blågule var før dagens kamp fyldt med selvtillid, og den selvtillid rakte akkurat nok til en sejr mod duksen fra FC Midtjylland.

Der var lagt i kakkelovnen til et vaske ægte topopgør, da førerholdet fra FC Midtjylland tog i mod Brøndby, som før dagens kamp var placeret på en 6. plads. Det blev et meget intenst opgør, hvor drengene fra Vestegnen viste sig at være stærkest i sidste ende.

Det hele startede med en vis nervøsitet. Ingen af holdene kunne nedbryde modstanderens forsvar, og det var Brøndby, der var klart farligst, dog kom de aldrig frem til nogle farlige forsøg.

Det blev der til gengæld lavet om på efter 18 minutters spil, da Christian Jakobsen på flotteste vis bankede bolden helt op i krydset, og dermed var de blågule i front, hvilket på dette tidspunkt var ganske fortjent.

Så troede man ellers, at Brøndby havde styr på opgøret, men kort inden pausen dukkede Jakob Poulsen op med et fladt spark, som lige akkurat sneg sig forbi Frederik Rønnow i Brøndby-målet.

Dermed var alt status quo, da holdene gik til pause. I 2. halvleg skiftede Brøndby Johan Elmander ind, og det skulle vise sig at være en rigtig god idé. For efter 74 minutter var Elmander en god opspilsstation, og det resulterede i, at den lange svensker lagde bolden til rette til Thomas Kahlenberg, der ramte stolpen, hvorefter Elmander var på pletten og hurtigst over returen.

FC Midtjylland kunne ikke svare tilbage, og dermed blev Johan Elmander for anden kamp i træk matchvinder for Brøndby, og så kunne drengene fra Vestegnen fortjent tage deres anden sejr i træk.

Med sejren i dag cementerede Brøndby deres placering i toppen af Alka Superligaen, hvor holdet lige nu er placeret på en 4. plads af point med SønderjyskE. Begge hold har 21 point. FC Midtjylland røg ned på andenpladsen grundet en dårlige målscore end FC København, der er nyt tophold i Superligaen.

INGEN KOMMENTARER