Brøndby IF forlænger med talentfuld keeper

Brøndby IF forlænger med talentfuld keeper

1234
0
DEL

Brøndby IF har valgt at forlænge kontrakten med den talentfulde målmand Casper Hauervig. Den nye aftale strækker sig frem til sommeren 2018. 

16-årige Casper Hauervig skrev kontrakt med Brøndby IF tilbage i 2014, og nu har den talentfulde keeper fået kontrakten forlænget efter flere succesoplevelser på Brøndby Masterclass’ U17-hold.

Brøndby oplyser på deres hjemmeside, at den nye kontrakt løber frem til sommeren 2018, og det glæder klubbens talentchef Kim Vilfort.

– Casper har et stort potentiale, har været fast inde i top to-tre i landsholdssammenhæng siden U16-landsholdet og spiller fast og stabilt på vores U17-hold, siger Vilfort til klubbens hjemmeside og fortsætter:

Læs også: Jose Mourinho sat i forbindelse med Inter-comeback

– Han er en meget ambitiøs og målrettet spiller. Vi er glade for hans udvikling, og at vi er blevet enige om en ny kontrakt.

Den unge målmand er selv begejstret over udsigten til at skulle blive på den københavnske vestegn.

– Det er kæmpestort. Det har været min favoritklub, siden jeg var helt lille. Drømmen er at få debut inde på stadion foran de mange, fantastiske fans, siger Hauervig.

Læs også: Rygte: Paul Scholes vil have trænerjobbet i United

– Jeg har hele tiden følt, at jeg bliver ved med at udvikle mig herude. Det er også en af grundende til, jeg forlængede, forklarer han videre.

Casper Hauervig kom til Brøndby fra samarbejdsklubben SB50 Ishøj for fem år siden.

Læs også: Jess Thorup: Vi har sat Louis van Gaal under pres

INGEN KOMMENTARER