Brøndby vandt i dag 2-0 ude over Viborg, selvom spillet ikke var overbevisende.
Brøndby var i dag på besøg i Viborg, hvor man skulle forsøge at holde snor i topholdene. De fik fuldt udbytte, selvom det især i første halvleg så ud til, at det kunne blive anderledes.
Viborg startede kampen som lyn og torden, hvor de allerede efter to minutter havde et fremragende forsøg på overliggeren. Det var Jonas Kamper, der trykkede en kanon af fra kanten af feltet, men Brøndby slap med skrækken.
Det var det bedste forsøg i første halvleg, men Viborg blev ved med at presse Brøndby i bund. Halvlegen forblev dog målløs, men en skudstatistik på 9-1 i Viborgs favør sagde noget om, at det bestemt kunne have være dem, der var i front efter de første 45 minutter.
Fem minutter efter pausen var det så, noget misvisende for kampen, Brøndby, der kom i front. Storspillende Riza Durmisi bragede et frispark på stolpen, og så var det intet problem for Magnus Eriksson at sende bolden i nettet, og så var Brøndby i front.
Herefter var spillet mere lige, og med ti minutter igen satte Johan Elmander bolden i mål efter et fantastisk oplæg af Riza Durmisi, der kunne skrive endnu en assist på sin personlige statistisk. Dette resultat holdt kampen ud, og Brøndby kunne gå tilfredse fra stadion med de tre point.
Brøndby ligger nu på femtepladsen i Superligaen med 18 point.