Brøndby-spiller: Vi drømmer om de sjove pladser

Brøndby-spiller: Vi drømmer om de sjove pladser

129
0
DEL
Foto: Shutterstock

Formstærke Brøndby indtager en aktuel 1. plads i Superligaen, og ifølge Mathias Kvistgaarden drømmer holdet om at spille med om de sjove pladser.

Efter 11 spillerunder indtager Brøndby en stærk 1. plads i Superligaen, efter holdet har vundet fire af de seneste fem kampe.

Og ifølge Mathias Kvistgaarden er holdet nu begyndt at drømme om, at de kan spille med om de sjove pladser.

Det fortalte stortalentet efter holdets 1-0-sejr over Viborg FF søndag.

“Der er ingen tvivl om, at det startede ikke, som vi ville, men vi er kommet rigtig godt efter det. Men vi lægger ikke yderligere vægt på, at vi ligger nummer et,” sagde Kvistgaarden til bold.dk og fortsatte:

“Der er rigtig lang tid tilbage af sæsonen, så der er meget, der kan ske. Jeg vil ikke stå her og snakke om, at vi er guldkandidater,” udtalte BIF-spilleren.

“Vi drømmer selvfølgelig om at komme med og spille om de sjove pladser,” afrundede Mathias Kvistgaarden.

Brøndby møder Randers FC på udebane efter landskampspausen.

Foto: Shutterstock.

INGEN KOMMENTARER