Bundgyser i Roskilde endte uden vinder

Bundgyser i Roskilde endte uden vinder

570
0
DEL

Der var her til aften dømt fodbold forbudt for børn, da de to kriseramte mandskaber, FC Roskilde og FC Vestsjælland tørnede sammen på Roskilde Idrætspark. Kampen endte uden vinder, og dermed er der fuldstændig status quo i bunden af tabellen.

Det har hverken været Roskilde eller FC Vestsjællands sæson indtil videre i Bet25 Ligaen. Her til aften skulle begge hold forsøge at tage tre livsvigtige point i bunden af rækken, men det blev en fuser for begge hold, og så endte det hele med en pointdeling.

Kampen startede meget intens, og man kunne mærke spillernes nervøsitet. Der skulle dog kun gå et lille kvarter, før gæsterne bragte sig foran. Den unge angriber Nikolaj Hansen bragte gæsterne i front, og så var der nyt håb for udeholdet i kampen for at komme væk fra bunden.

Efter en halv times spil svarede hjemmeholdet dog igen, da Mikkel Christensen dukkede op og satte bolden i nettet til 1-1. Den stilling holdt første halvleg ud.

I 2. halvleg begyndte nervøsiteten at stige igen. Stemningen inde på banen var på kogepunktet, og kampen blev præget af en meget fysisk kamp. Begge hold gav alt, hvad de havde, og derfor var det også en chancefattig kamp i 2. halvleg.

Det hele endte ud i en remis med et 1-1 resultat, og dermed er ingen af holdene kommet væk fra bunden. FC Vestsjælland er placeret med 10 point på sidstepladsen, mens Roskilde har 14 point.

INGEN KOMMENTARER