Når Chelsea tirsdag aften tager gæster Dynamo Kievs hjemmebane i Champions League-gruppespillets tredje kamp, bliver det uden Pedro og Loic Remy.
Chelsea har ikke blot fået en skidt start på Premier League, men måtte også lide et smertefuldt nederlag på Mourinhos gamle hjemmebane i Porto i sidste gruppespilskamp.
Derfor må London-klubbens motivation for at sikre tre point i Ukraine tirsdag aften være til at få øje på, men den kriseramte klub må altså undvære profiler som Pedro og Loic Remy.
Det var José Mourinho, der på dagens pressemøde op til Champions League-kampen afslørede, at han må set bort fra den offensive duo grundet skader til dem begge. Portugiseren understregede dog, at det ikke var noget alvorligt, men at de ikke ville tage en chance.