Chelsea-flop til lægetjek i Monaco

Chelsea-flop til lægetjek i Monaco

832
0
DEL

Colombianske Radamel Falcao kan meget vel snart være fortid i Chelsea, da angriberen efter sigende er til lægetjek i sin oprindelige klub, Monaco. Lejesvenden vil således vende tilbage til fyrstedømmet efter halvandet år i Premier League.

Den 29-årige angriber var for blot et par år siden en af Europas farligste frontløbere, men der er siden da løbet meget vand under broen. Det har Chelsea og Manchester United i den grad måtte sande, idet begge klubber har og har haft Falcao i deres fold. Med meget begrænset succes.

Nu håber angriberens nuværende arbejdsgiver, Chelsea, at kunne skille sig af med den løntunge landsholdsspiller. Dette kan meget snart blive en realitet, idet Daily Telegraph erfarer, at Falcao i øjeblikket er til lægetjek hos Monaco, der stadig ejer den tidligere Atletico Madrid-spiller.

Lejesvenden har ikke optrådt for The Blues siden d. 31. oktober grundet en lårskade og har således kun fået én kamp fra start i denne sæson.

Hvis London-klubben formår at sende Falcao tilbage til monegaskerne, kan Guus Hiddink og Co. gå på jagt efter en ny angriber, inden transfervinduet lukker i slutningen af denne måned.

INGEN KOMMENTARER