Chelsea-forsvarer: Vi har været for arrogante

Chelsea-forsvarer: Vi har været for arrogante

1086
0
DEL

Chelseas nedtur vil ingen ende tage i denne sæson, hvor de endnu engang måtte gå fra banen uden point i gårsdagens kamp mod West Ham. 

Chelsea har efter sidste sæsons succesoplevelser vendt sig 180 grader og ligger lige nu på en yderst skuffende 15. plads i Premier League.

Chelseas målscorer fra 2-1-nederlaget i går Gary Cahill har ingen forklaring på, hvorfor det går, som det gør, men han har et bud på det.

– Måske tænkte vi i de første par kampe, at vi nok skulle komme tilbage, fordi det plejer ikke at være sådan her, forklarer han til the Mail on Sunday og fortsætter:

– Det er næsten en slags arrogance. Det er altid lettere at forvente, at tingene ændrer sig, end egentlig at få dem til at ændre sig. Vi bliver nødt til at arbejde hårdt, før det sker, men vi skal have det til at ske, fastslår englænderen.

Chelseas næste opgave er hjemme mod Liverpool, som heller ikke ligefrem har haft tur i den i denne sæson.

INGEN KOMMENTARER