Chelsea-spiller kan være på vej til Rusland

Chelsea-spiller kan være på vej til Rusland

909
0
DEL

Andre Villas-Boas vil hente sit gamle stjernefrø, Radamel Falcao, til Zenit. 

Radamel Falcao har haft en skidt start i Chelsea, hvor det blot er blevet til et mål i 10 kampe for klubben i denne sæson.

Det skulle dog ikke afholde Falcaos tidligere træner, Andre Villas-Boas fra, at hente columbianeren til sin nuværende klub Zenit i Rusland, det skriver Daily Mail.

Falcao var den helt store profil på det FC Porto hold som Villas-Boas styrede i 2011, og som blandt andet vandt Europa League. Villas Boas tror på, at hans gode personlige forhold til Falcao kan være med til at få ham til Rusland.

Skal det lykkes for Villas-Boas, kræver det dog, at både Monaco, som ejer Falcao, og Chelsea, som låner Falcao, kan blive enige om, at annullere Falcaos kontrakt.

Falcao blev anerkendt som en af verdens bedste angribere, indtil han blev ramt af en knæskade i 2014. Falcao har, trods flittige arbejdsindsatser, dog aldrig formået at komme tilbage til sit gamle topniveau efter skaden.

INGEN KOMMENTARER