Chelsea-stjerne cementerer: Vi kan stadig vinde ligaen

Chelsea-stjerne cementerer: Vi kan stadig vinde ligaen

790
0
DEL

Cesc Fabregas tror fortsat på, at Chelsea kan hæve Premier League-trofæet i maj måned. Det handler om selvtillid, fastslår spanieren. 

Fabregas, der normalvis er Chelseas store omdrejningspunkt på den centrale midtbane, har været helt ved siden af sig selv i denne sæson. Sløje og middelmådige præstationer er, hvad den spanske spilfordeler har stået for, og han er efterhånden blevet personificeringen af London-klubbens dårlige sæsonstart.

Alligevel er 28-årige Fabregas overbevist om, at han og resten af Chelsea-mandskabet kan vinde ligaen.

– Jeg er overbevist om, at vi stadig kan vinde ligaen. Vi skal bare have genvundet vores selvtillid, vinde et par kampe, og så kan vi derfra se, hvad der sker, forklarer Fabregas ifølge Goal.com.

Chelsea røg tirsdag aften ud af Capital One Cup som følge af et nederlag til Stoke. Næste kamp er i Premier League, hvor Jürgen Klopp og hans tropper lægger vejen forbi Stamford Bridge.

INGEN KOMMENTARER