DBU’s seneste landsholdsaftale sender landets fodboldklubber ud i bestræbelser på at slippe væk fra DBU og starte for dem selv.
Uroen spredte sig som ringe i vandet for DBU og unionens bestyrrelse, da den indtil forrige lørdag hemmeligholdte landsholdsaftale blev lagt frem i forbindelse med et bestyrelsesmøde efter altså godt syv måneders mørklægning.
Som BT afslørede onsdag, så er indholdet i aftalen spækket med dyre indrømmelser fra DBU til spillerne og Spillerforeningen. Dette har skabt røre overalt i unionens bagland.
Røren internt i unionen er dog ingenting sammenlignet med den uro der ulmer i landets klubber og deres interesseorganisation. Hvis man skal tro BT’s afsløringer, så er harmen så stor, at de pågældende klubber nu påbegynder at arbejde på, at slippe væk fra DBU. Når denne proces er overstået, så kommer klubberne selv til at eje og drive Superligaen, 1. division og 2. division.
Hvis de danske klubber melder sig ud af DBU, så vil det få en hel række af skelsættende følger. Blandt andet vil DBU efter al sandsynlighed gå glip af de 30 millioner kroner, som klubberne og Divisionsforeningen hvert år sender til DBU. Disse penge stammer oprindeligt fra Superligaens tv-aftale. Klubberne vil dermed fuldstændig eje turneringerne: Superligaen, 1. division og 2. division. Desuden vil al det administrative arbejde blive flyttet fra DBU til klubbernes forening, Divisionsforeningen. Dette vil sige spillerkontrakter, licensordninger og måske også disciplinærudvalget. Pokalturneringen og ungdomsturneringerne kan ligeledes følge trop. Klubberne vil dermed selv kunne bestemme ændringer af turneringsstrukturen og andre vigtige kernepunkter, der i dag bliver afgjort hos DBU.
Den omstridte landsholdsaftale er tilsyneladende blot dråben, der har fået bægeret til at flyde over. En anden faktor i forhold til klubbernes utilfredshed er, at DBU i forbindelse med næste års danske OL-deltagelse, i kulisserne vel at mærke, har arbejdet på at vride armen om på de danske klubber, så de blev tvunget til at afgive spillere til OL-landsholdet, selv om reglerne på området siger det stik modsatte.
De danske fodboldklubber kan dermed meget vel stå ved en skillevej i forhold til DBU. Om fanden blot er blevet malet på vægen, om klubberne faktisk pønser på at bryde fuldstændigt med DBU eller om klubberne og DBU finder en gylden middelvej må tiden vise.
